torsdag den 7. december 2017

#GLADE KINDER

For 1,5 år siden fik jeg lov til teste lidt KRAES til min lille Njord. Nu er han blevet det ældre og nu har KRAES endelig udvidet deres sortiment - og jeg er igen lykkelig over at kunne være tester. Denne gang med to børn at afprøve produktet på. 




Det er KRAES glade kinder - en økologisk pleje-stick). 

Vinterkulden har ramt os og i denne tid får de fleste babyer og børn lidt tørre kinder, når de bruger tiden udenfor. Det ser ud til at være slut med denne nye stick. 

Lad mig tage dig en tur rundt om den; første øjekast på sticken viser en god størrelse, der nemt kan være med i tasken eller pusletasken. Den har et gennemført design, der både gør den lækker at se på og bruge. Den har en mild og behagelig duft, der på ingen måde er gennemtrængende, men derimod meget naturlig. Den giver mig lyst til at bruge den på mine to drenge uden tvivl om parfume osv. 
Da jeg fik den kunne jeg ikke vente med at tage den i brug og "heldigvis" havde jeg rigtig tørre hænder pga. jeg havde haft dem meget i vand den dag. Så jeg smurte lidt på min hånd for også selv at mærke, hvordan den føltes på min krop. Sticken var nem at bruge, kunne smøres fint ud, trængte godt ind og fedtede ikke. Et stort plus! 

Sidenhen har jeg brugt den på ryggen af baby Martinus, da han har lidt sart, tør hud på ryggen. Min sundhedsplejerske anbefalede at jeg fik købt noget fedtcreme, men jeg er i stedet gået igang med at bruge sticken. Efter at have brugt den i to dage i træk på hans ryg, kan jeg allerede nu mærke tydelige resultater. Det herlige er også, at jeg kan bruge sticken på hele hans ryg, massere ham let på ryggen og så give ham tøj på, uden at han er fedtet ind fra top til tå af en eller anden creme. 

Jeg er fan - lige så stor fan, som af babybadet med dødehavssalt (favoritten herhjemme). 

Jeg glæder mig virkelig til sne og rigtig kulde, for at få brugt sticken noget mere. Især Njord kommer til at få smurt de små kolde kinder. 



*dette indlæg er sponsoreret af KRAES babybad

onsdag den 29. november 2017

#UK-FØDSEL

Terminsdagen kom og turen til Herlev, hvor jeg skulle have en samtale med en fødselslæge om, hvad vi skulle gøre i forhold til at lillebror lå i UK-stilling (underkropsstilling - med underkroppen nedad i stedet for hovedet). 

Da jeg kom ind på fødemodtagelsen kom der en jordemoder for lige at køre en hjertekurve på lillebror og alt så fint ud. Fødselslægen kommer ind og vi taler om muligheden ved endnu et vendingsforsøg eller blot at føde ham, som han nu lå. Jeg vil gerne prøve at få ham vendt igen, for drømmen var at føde i vand igen og det kunne jeg kun, hvis hovedet var nedad. Hun mærker på mig og jeg er denne gang 2cm åben. Så de ville kunne vende ham, tage vandet og dermed give mig en "normal" fødsel. Hun tilbyder at lave vendingsforsøget med det samme, men da jeg er alene på hospitalet, så bliver vi enige om at jeg kan komme igen klokken 17.00 hvor jeg så har manden med. 

Jeg gik derfra med en meget tung følelse mellem benene. Da jeg tog ud til Herlev gik jeg i et rask tempo og tænkte ikke meget over, at jeg faktisk var højgravid. Men da jeg skulle hjem derfra, der vraltede jeg langsomt afsted og kunne pludselig mærke hyppige plukveer. 



Gåturen hjem fra stationen føltes som evigheder - det gik så langsomt og det var reelle veer. 

Jeg kom hjem, pakkede nogle småting til at tage med på hospitalet. Hospitalstasken stod allerede klar i bilen. 

Så satte jeg mig i sofaen for at slappe af. Jeg kunne stadigvæk mærke veerne. Mine forældre kom forbi for at hente en taske til Njord, min store dreng, da de så ville hente ham i børnehaven og tage ham med hjem. Vi regnede jo stærkt med en fødsel, så vi skulle jo være sikre på, at Njord havde det godt og hyggede. Han havde hele morgenen spurgt om bedste og bedstefar kunne hente ham, hvor jeg havde sagt nej og fortalt ham, at de ville hente ham, når lillebror skulle ud til os. 
Derefter kommer Niclas hjem, hvorefter vi så kører mod Herlev. Jeg har stadigvæk veer. 

torsdag den 28. september 2017

Fødselsberetning #1

En sædefødsel hos en førstegangsfødende...


Intro: Da jeg selv pludselig stod med en dreng i maven, der havde valgt at  ligge i UK (Under Kropsstilling) søgte jeg svar, fra nogen der rent faktisk havde prøvet en sæde- eller UK-fødsel og ikke kun kom med skræmmehistorier. Da kontaktede Grith mig – en førstegangsfødende, der i februar måned var blevet mor til en pige der blev født i sædestilling. At skrive med hende, var lige det jeg havde brug for. Hun forberedte mig og gjorde mig så tryg ved tanken om, at føde et barn der ikke bare lå i den normale hovedstilling.
Vi talte efterfølgende om, at jeg nok ikke er den eneste, der står uvidende og bliver skræmt af folks ideer om, hvad en sædefødsel egentlig betyder. Så her får i Griths fødselsberetning og senere vil i få min.


Sædefødsel? Av det må gøre ondt! dette var min første tanke da mig og min kæreste var til scanning på sygehuset og fik beskeden “Hun ligger med numsen nede og så hedder det en sædefødsel” 


tirsdag den 19. september 2017

#GRAVID part 3

Den søde ventetid...
... eller nærmere uendelige ventetid. Så sagde vi pludselig goddag til terminsdatoen. 


Sidste uge bød på vægtscanning tirsdag 39+0, hvor de fik målt lillebror til 3564g - et meget nøjagtig tal i forhold til at det stadigvæk kun er et cirka tal. De kan nemlig ikke måle omkredsen af låret, men kun længden på lårbenet. Så man kan ikke regne med om det er et tykt eller tyndt lår. 
Onsdag blev så endnu en tur til Herlev til lægesamtale, for at finde ud af en plan. Her blev lægen og jeg enige om at få prøvet et vendingsforsøg mere hurtigst muligt og jeg kom med et ønske om at få hende der vendte lillebror første gang, til at vende lillebror igen.  
Dette ønske gik i opfyldelse - fredag morgen mødte Niclas og jeg ind på fødemodtagelsen til et tredje vendingsforsøg, med taskerne pakket. For ville dette forsøg lykkes, så ville de prøve at tage vandet og så ville vi snart have lillebror hos os. Så Njord var om morgenen blevet afleveret hos sine bedsteforældre i stedet for i børnehaven.