onsdag den 29. maj 2013

Turen går til London

Hvad ville du sige til, at du skulle giftes og dine veninder så bortførte dig til London, betalte for alt og gjorde det muligt for dig at møde Jamie Oliver (som du så oven i købet så meget op til, fordi du elsker alt med mad)? Min veninde var i hvert fald meget glad, da hun sad i flyveren på vej hjem fra London.

Hvad der skete var: min veninde er den type der gerne vil have styr på alting og hvad gør man, når hun begynder at sætte præmisser op for, hvad hendes polterabend skal indeholde? Man laver det om til en hen night (som det hedder på engelsk) og kidnapper hende til London. 
Så tirsdag morgen d. 14. maj, tog vi hen til hendes arbejde kl. 9. Sneg os hen (10 piger) til hendes skrivebord og skreg SURPRISE, imens vi viftede med flag og hjerteballoner. Som den arbejdsnarkoman hun er, måtte hun alligevel slæbes væk fra computeren, til trods for mini cupcakes fra Agnes, Asti og hjemmelavede croissanter. Vi fik et pink tylskørt på hende, et slør og et banner, hvor der stod "bride to be". Dog virkede hendes kollegaer til at være mere påvirkede af det end hende, ikke mindst fordi hun havde planlagt det inde i hendes hovede til at skulle ske en fredag eller lørdag.
Hurtigt fik vi givet hende bind for øjnene og så var det ud i bilerne og afsted mod lufthavnen. Dog uden at hun vidste at vi var på vej mod lufthavnen. Da vi kom ud til Kastrup, fik hun lov til at tage bindet af og se hvor hun var. Hendes opførsel gjorde det hele, for hun er ikke typen der normalt er stille, men det var ikke mange ord hun kunne få ud af sin mund. Nok lidt en blanding af nervøsitet og spænding. 
Alle i lufthavnen var så søde og var virkelig forstående overfor, at hun ikke måtte vide hvor hun skulle hen. En af den der skulle se hendes billet (som hun ikke selv fik lov til at holde) valgte da også at drille hende lidt, med at han håbede at hun havde noget mere sommerligt tøj med, når hun nu skulle til så varmt et land. Vi syntes alle at det var sjovt, at det lavede så meget fis med hende, men jeg tror ikke at hun nød det lige så meget. Da vi var tæt på gaten fik hun igen bind for øjnene, men fik det dog af, lige inden hun skulle ind i flyet og der fik hun så at vide at destinationen var London. 

Da vi kom til London var det fint vejr, solen skinnede og vi var alle i godt humør. Herfra gik det desværre lidt ned af bakke, da der kom ændringer i planerne og vi endte med at sidde i en "hop-on-and-off" bus i 2 timer. Oven i det begyndte det at regne ned i stride stænger. Vi havde dog køb øl og cider, samt medbragt hjemmebagte mini pizzaer og pølsehorn, så der var da lidt stemning. Vi frøs, var våde og da vi var kommet af bussen for vi vild. Dette  resulterede i at vi travede rundt i en time for at komme hen til hotellet. Super god hen night!
På hotellet havde vi en time, hvor vi skulle gøre os klar til at tage ud og spise god mad. Min veninde havde i lang tid talt om at hun gerne ville prøve at spise på Jamie Olivers restaurant Fifteen, så den havde vi da fikset. I pænt tøj kom vi hen til Fifteen, der lå fem minutter væk fra hotellet. Super lækkert sted og så sød betjening. Vi fik vores tjener, som introducerede sig selv, Christina, og introducerede menukortet. Temaet var tapas, men retterne var slet ikke tapas-lignende som man normalt kender til det. Du kan se menukortet her.
Vi startede med lidt boblevand med procenter, mens vi tænkte over, hvad vi ville have at spise. Det blev til:
Aften på Fifteen, med Jamie Oliver

  • Breads, farmhouse butter & Chicken butter
  • Duck ham & quince
  • Braised peas, cépes & Berkswell cheese
  • Spring salad
  • Mussels, smoked back fat & white beans
  • Asparagus, eggs from Jamie's garden & truffle
  • Duck & pork sausage, red cabbage slaw & pickled mustard seed
  • Dorset crab, preserved lemon & brioche

Jeg tror at der var mere, men jeg kan simpelthen ikke huske hvad! Under hele middagen var der ikke noget tidspunkt, hvor der bare stod tomme tallerkner eller hvor vores glas var tomme. De kom hele tiden og tog de tomme fade ud og fyldte op i vores glas. Det var så skønt at få sådan en betjening.
Vores søde tjener kommer på et tidspunkt hen til os og siger, at bare så vi er opmærksomme på det, så er Jamie lige ankommet og vi kan jo prøve at høre ham om han vil hilse på the Bride to be. En af pigerne fra selskabet går så op til ham, som sidder med en masse andre og fortæller tingene som det er og han lover at han vil hilse på the Bride to be senere.
Vi hygger videre og får drukket omkring seks flasker rosé - en spansk lidt sødlig rosé. Og efter middagen skal man selvfølgelig have cocktails og dessert. Jeg bestilte to slags is, den ene mest fordi jeg ikke kunne lade være med at prøve og den anden, mest for hvis jeg ikke kunne lide den første. Jeg elskede så begge is! Den første var en Olive oil ice - oliven olie is. Den anden var en sorbet af blodappelsin. Det var så lækkert. Den lille cocktail blev til en mai-tai.
Da klokken blev hen imod de 23 eller 11 pm, kom vores tjener over med en flaske champagne, den ville hun gerne give, som tak for i aften og al held og lykke til the Bride to be. Vi nød det sidste drikkelse og så var det tid til at hilse på Jamie. Han var så afslappet og hverdags-agtig, og fuld. Men han havde haft en god aften og vi var heller ikke ligefrem ædru. Så han fik hilst på den kommende brud og de fik taget et billede sammen. Og til sidst også et fællesbilled (som kan ses nederst i billedet ovenover). Nogle tog videre i byen og andre, inklusiv mig selv, tog hjem. Jeg havde fået taget de værst tænkelige sko på og kunne ikke overskue at skulle vade rundt i hele byen med de sko på. Og i London går man meget, har jeg fundet ud af.
Dog kom den kommende brud først hjem kl. 7.30 næste morgen, halvanden time inden vi skulle mødes og tjekke ud af hotellet. Men det vigtigste var at hun havde haft den skønneste nat og haft det sjov.
Dagen efter ankomsten til London og Fifteen, skulle vi hjem igen. Så dagen stod på at mødes kl. 9.00 og derefter gå sammen over til en båd, der skulle sejle os op af Themsen. På vejen fandt de fleste lidt morgenmad (McMuffin - AD! Jeg spiser det aldrig mere). Vi havde fået at vide, at sejlturen ville tage omkring 30 minutter, så vi satte os ind på båden og fik varmen. Omkring syv minutter efter at vi havde sat os ind, var vi så ankommet til det sted vi skulle af. Så meget for 30 minutter!
Resten af dagen gik med transport, først metroen, så toget, så et tog i lufthavnen og derefter flyveren hjem. Det var den tur.
Dog er det slet ikke sidste gang jeg har været i London. For der var så meget jeg slet ikke fik set. Jeg vil sige, at man minimum skal have tre dage i London, for det mest irriterende ved turen, var at man konstant havde sin taske med sig. Så næste gang minimum tre dage, så man har en hel dag uden taske og tid til at shoppe! Jeg vil nok helst have flere dage end det, da man kan være så uheldig med vejret og så er jeg typen der gerne vil rundt og se tingene, altså ikke bare sidde i en bus, men gå rundt og få oplevet kulturen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar